COVID-19

Kære patienter

Grundet nuværende Covid-19 epidemi og de lempeligere vilkår, der er blevet udstukket til de praktiserende læger, har vi besluttet at normalisere vores aktiviteter i klinikken, dog med visse undtagelser.

Vi vil i den kommende periode IKKE se patienter med symptomer fra øvre såvel som nedre luftveje, herunder hoste, nyse, snue, sekret dannelse fra luftveje, inkl. næse, halssmerte, feber, muskelsmerte, hovedpine, reduceret lugtesans (influenzasymptomer) eller andre symptomer på Covid-19.

-Ved planlagt tid bedes denne venligst aflyst og hvis muligt kan vi i stedet afvikle via telefon- eller videokonsultation.

-I tilfælde af akut behov for lægevurdering og ovenstående symptomer vil konsultationen finde sted via telefon eller video.

Vi vil i den kommende periode ikke udføre lungefunktionsundersøgelser, da der er en teoretisk risiko for smittespredning.

Dagens gang i lægehuset, vil være stort set uændret. Dog vil vi grundet ønske om at nedbringe antallet af fremmødte patienter fastholde, at de fleste kontakter klares ved telefonkonsultation og herudover åbne for muligheden for videokonsultation.

Rigtig mange konsultationer hos lægen, vurderes at kunne erstattes af videokonsultationer, hvilket for så vidt vil blive udført på følgende måde. I stedet for at vælge en almindelig konsultation i forbindelse med tidsbestilling via vores e-modul, vælges blot videokonsultation. Videokonsultation kan også aftales i forbindelse med svar på prøver- det kunne som eksempel være at man fik lavet blodprøver hos sygeplejersken og efter et par dage var der bestilt en videokonsultation hos sygeplejerske eller læge til svar. Videokonsultation kan også bruges, hvis man følges med samtaler hos lægen eller hvis der indledningsvis skal foregå en udredning af symptomer. Videokonsultation kan bruges ved årsstatus for diverse kroniske lidelser det kunne være diabetes, hypertension, hjertesvigt og skjoldbruskkirtellidelser (ikke udtømmende).

Ligeledes vurderes de fleste af ovenstående konsultationsindhold at kunne varetages ved telefonkonsultationer, hvis man ikke har mod på at prøve kræfter med videokonsultationerne.

Se mere på http://www.xn--lgehusetifrevejle-irbj.dk/videokonsultationer/ for instruktion, da videokonsultationer forudsætter download af appen ”Min Læge”.

Med venlig hilsen

Lægehuset i Fårevejle

 

Opdateret 20.04.2020.2020, kl. 16.53 – løbende opdateringer.