Online Sygeplejersken

Timeline (dagens status kommunikeres ud her).

19.1.2021, kl. 10.00- opstart- vi kører.

13.02.2021  Status- Vores sygeplejerske sidder klar, alle hverdage ved telefonen, der er ikke lang ventetid. Vi har mellem 0 og 2 patienter igennem pr. dag, så vi vil gerne have lidt mere at lave. 

19.02.2021 vil “Online Sygeplejersken” være lukket hele dagen, grundet vinterferieafvikling                      (13.02.2021, kl. 10.15)

29.-31.3.2021, vil “Online Sygeplejersken” være lukket alle dage, grundet påskeferieafvikling.

Velkommen til vores nye tilbud, som vi har valgt at kalde ”Online Sygeplejersken”.

I tidsrummet fra klokken 10-11 på hverdage, kan du komme til at tale med en af vores ”Online sygeplejersker”, uden forudgående tidsbestilling.

Samtalen foregår via app´en ”Min Læge”, som du kan finde via Google Play eller i App-Store.

Du skal bruge dit Nemid for at logge ind. Når du er inde, så kan du skubbe forsiden mod højre og her fremkommer muligheden for kontakt til os via videokonsultation.

Du skal i tekstfeltet skrive “Online” – så ved vi, at du har sat dig i kø uden tidsbestilling.

Hvis man har sat sig i det virtuelle venteværelse i det korrekte tidsrum, så kan konsultationen godt finde sted efterfølgende, hvorfor vi opfordrer dig til fortsat at holde din plads i venteværelset, trods tidsrummet måtte være overskredet.

Videokonsultationen bliver besvaret hurtigst muligt og afvikles i den rækkefølge, som man er ankommet i. Det er vigtigt at du tager plads i det virtuelle venteværelse indenfor det nævnte tidsrum.

Kommer du for tidligt eller for sent, er det også muligt at placere sig i venteværelset, men du vil ikke blive tilbudt online konsultation. Dette skyldes at det virtuelle venteværelse fungerer som vores ”rigtige” venteværelse og herudover er åbent for planlagte henvendelser.

I forlængelse af dette vil vi gerne oplyse om muligheden for, at bestille online konsultationer med lægerne, ganske som du bestiller en almindelig tid, via vores e-tidsbestillingsmodul.

Hvad kan du bruge ”Online Sygeplejersken” til?

Aldrig akutte med fare for liv og førlighed – kontakt os på telefon 59653046

Sundhedsfaglige spørgsmål:

Bekymringer, ondt i halsen, forkølelse, hoste, ondt i foden, udslæt på kroppen, gode råd til rygestop og meget, meget mere.

Vores ”Online Sygeplejerske”, vil forsøge at afslutte konsultationen med et godt råd, en behandling og/eller en god plan.

Hvorfor dette tilbud? Covid-19 har medført, at mange holder sig tilbage fra at kontakte lægen. I foråret så vi, at det medførte forsinkelse af diagnosticering og dermed forsinkede behandlingsforløb. Det vil vi rigtig gerne undgå.

Vores almindelige tilbud som du kan se på følgende link: http://www.xn--lgehusetifrevejle-irbj.dk/aendringer-pr-1-2-2017/  er fortsat gældende og tilgængelige

”Online Sygeplejersken”, vil være tilgængelig til ultimo februar 2021, umiddelbart i nærhed hertil vil vi tage stilling til, om tilbuddet skal fortsætte. Undervejs vil vi vurdere behovet for op- og nedskalering af åbningstiderne, hvilket vil blive kommunikeret ud på denne side, se Timeline øverst.

Bær over med os, hvis du kommer til at vente længe, bær over med os, hvis du slet ikke kommer igennem, bær over med os hvis….?  Nu prøver vi det af, så ser vi hvad der sker. Hvis der er ændringer på dagen, så vil det blive skrevet øverst på denne side i Timelinen.

Vi glæder os til dette nye spændende tiltag og hvem ved, hvad det måtte bringe med sig i version 2.0?

Med venlig hilsen

Lægehuset i Fårevejle